Tilbage til Alle begivenheder
Tag med på en familievenlig omvisning i efterårsferien, hvor vi både besøger museets nye udstilling ‘When You Lose Control’ i den moderne bygning samt anden del af udstillingen ‘Labyrinten’ i Toldboden.
Vores dygtige guider sørger for, at både børn og voksne oplever kunsten på en måde, der vækker nysgerrighed og skaber nye perspektiver. Omvisningerne er med andre ord designet til at være både underholdende og lærerige for alle aldre.
Vi mødes i museets reception kl. 14:00, og omvisningen varer ca. 45 minutter.
Omvisningen foregår på dansk, og der er gratis adgang efter betalt entré til museet. Ingen tilmelding er nødvendig.