Frivillig på Glas

Bliv frivillig på Glas og bliv en del af et stærkt fællesskab.

Bliv frivillig på Glas

INFOMØDE FOR ALLE INTERESSEREDE 6. MAJ KL. 9:30-10:30

Går du og overvejer at blive frivillig på Glas og kunne du tænke dig at høre mere om, hvad det indebærer, så kom til uforpligtende infomøde på museet tirsdag 6. maj kl. 9:30-10:30. Mød nogle af vores nuværende frivillige, hør, hvad de laver på museet og drik en kop kaffe sammen med os.

Du behøver ikke tilmelde dig på forhånd - duk blot op ved hovedindgangen kl. 9:30. Tag gerne din nabo med!

Vi glæder os til at møde dig/jer.

***

FRIVILLIG PÅ GLAS

På Glas er vores frivillige personale en helt naturlig del af hverdagen og afgørende for at museet fungerer. Har du tid og lyst, kan vi også bruge din hjælp!

Vores skønne stab af frivillige hjælper os i mange forskellige funktioner. Først og fremmest i museets butik og reception. Men det er også frivillige hænder, der passer vores have, skifter udstillinger og hjælper med at afvikle publikumsaktiviteter i værkstedet.

Vi har først og fremmest brug for din hjælp i weekenderne.

Ring til os, så tager vi en snak om, hvad netop du kan hjælpe os med, og hvordan vi får det til at passe ind i din hverdag. Telefonnummeret er 86 34 17 99 – spørg efter Cecilie. Eller skriv til cecilie@glaskunst.dk  

Som frivillig bliver du del af et fællesskab, der i samlet flok gør Glas til et museum af internationalt format. Men også et lokalt og nærværende museum, drevet af engagerede mennesker, der interesserer sig for hinanden og sammen går til julefrokost, tager på fælles udflugter og møder kunst og kunstnere fra hele verden.