Aktiviteter & events

Året rundt kan I gå på opdagelse i en verden af glas hos Glas.

Besøg værkstedet og oplev håndværket tæt på. Lav jeres egen lille glasmosaik lige til at tage med hjem. Deltag i spændende workshops.

Husk også at udforske vores have, som gemmer på smukke kunstværker og en farverig ‘labyrint’ for de yngste.

Kommer I på besøg i skoleferierne, byder vi på et ekstra program af publikumsaktiviteter som sandstøbning, fusing og sandblæsning.

Aktiviteter og begivenheder opdateres løbende her på siden.

Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet eller følge med på Facebook eller Instagram.

Besøg Glas i skoleferierne

I skoleferierne kan du deltage i forskellige aktiviteter på Glas fx. glasmaling, sandstøbning, fusing & sandblæsning.

Prisen varierer fra aktivitet til aktivitet. Der er tidsbestilling på nogle af aktiviteterne, så husk at booke i god tid.

Du kan finde aktiviteterne i vores kalender, når ferien nærmer sig inkl. link til booking. Alle kan deltage.

PRIS: Aktivitet + entré til Glas
TILMELDING: Køb billet på go-syddjurs.dk

Lav en glasmosaik i Det kreative rum

Skab dit eget lille kunstværk af farvede glasstykker. Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i museets åbningstid (dog ikke tirsdag i uge 7).

Alle kan være med. De små glasmosaikker er oplagte som hjemmelavede fødselsdagsgaver til familie og venner.

PRIS FOR MOSAIK: 25 kr. + entré til Glas
TILMELDING: Ingen

Besøg vores Glas VÆRKSTED

Besøg vores glasværksted i åbningstiden og kom helt tæt på håndværket, når vores dygtige glaspuster omskaber flydende glas til glaskunst, drikkeglas, vaser og meget andet. Kunsthåndværk til boligen, som efterfølgende kan købes i Glas BUTIK.

Værkstedet kan være lukket i perioder på grund af reparationer eller andet. Du kan læse mere om vores Glas VÆRKSTED her.

PRIS: Alm. entré til Glas
TILMELDING: Ingen

Kommende aktiviteter & events

Lav glasmosaikker i påskeferien
apr.
12.
til 21. apr.

Lav glasmosaikker i påskeferien

Hyg jer hele familien sammen med at lave jeres egne flotte glasmosaikker i påsken.

Lav farverige ophæng til påskebuketten eller små dekorationer til vindueskarmen. Alle kan være med til denne kreative aktivitet, hvor I limer små farvede glasstykker på en glasplade og dekorerer den med glastush. 

Mosaikkerne skal ligge til tørre en halv time og kan herefter tages med hjem. 

ALLE DAGE I ÅBNINGSTIDEN  
Undtaget onsdag 16/4, hvor der er fusing. 

PRIS: Kr. 25 pr. mosaik 

TILMELDING: Ingen. Gør-det-selv-aktivitet 

HVOR: Det kreative rum, 1. sal

Se begivenhed →
Sandstøbning – lav en unik figur i glas
apr.
15.

Sandstøbning – lav en unik figur i glas

Besøg Glas i påskeferien og prøv kræfter med sandstøbning. Du får en hyggelig oplevelse og et helt unikt minde.

Lav et aftryk af din hånd eller en anden figur i vådt sand, og se på når der hældes gloende glas i formen.

Det tager ca. 15 minutter at lave et aftryk.

Når du ankommer, får du et nummer, så du er sikker på, at du får den rigtige støbning med hjem næste dag. Så går du til værkstedet, hvor vores personale vil hjælpe jer. Der kan forekomme ventetid.

Du køber billet til et tidsrum formiddag eller eftermiddag.
Tiderne er kl. 10.30-12.00, 12.00-13.00, 14.00-15.00, 15.00-16.00 

Du kan hente den færdige glasfigur næste dag fra kl. 13. 

PRIS: Kr. 150 + entré  

BILLETTER: Der er begrænsede pladser. Billetter købes på forhånd på go-syddjurs.dk. Du kan købe billet til et tidsrum formiddag eller eftermiddag.

OBS: der blæses ikke glas i værkstedet denne dag

Se begivenhed →
Fusing - skab jeres egen glaskunst
apr.
16.

Fusing - skab jeres egen glaskunst

Få en hyggelig og kreativ oplevelse med at skabe glaskunst i jeres eget tempo.

Skab et flot glasbillede af små, farvede glasstykker, som du limer fast på en gennemsigtig glasplade og afleverer i værkstedet. Her smeltes glasstykkerne fast på pladen og efter to dage kan du hente dit færdige kunstværk. Teknikken kaldes fusing eller ovnformet glas.

Afhentes to dage senere fra kl. 13. 

Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i tidsrummet kl. 10.00-16.00.
Materialer udleveres ved ankomst. 

PRIS: Kr. 150 + entré  

BILLETTER: Der er begrænsede pladser. Billetter købes på forhånd på go-syddjurs.dk

Se begivenhed →
Introduktion til ET SEKUNDS STILHED
apr.
19.

Introduktion til ET SEKUNDS STILHED

Fordyb dig i den nye udstilling Et sekunds stilhed sammen med en af vores omvisere og få et indblik i værkerne og nogle af idéerne bag. 

På dansk.  

PRIS: Gratis efter betalt entré til museet  

TILMELDING: Ingen 

Læs mere om udstillingen her

Anette Harboe Flensburg: "In the same dark or in another not yet imagined. 2019. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Se begivenhed →
Introduktion til ET SEKUNDS STILHED
apr.
21.

Introduktion til ET SEKUNDS STILHED

Fordyb dig i den nye udstilling Et sekunds stilhed sammen med en af vores omvisere og få et indblik i værkerne og nogle af idéerne bag. 

På dansk.  

PRIS: Gratis efter betalt entré til museet  

TILMELDING: Ingen 

Læs mere om udstillingen her

Anette Harboe Flensburg: "In the same dark or in another not yet imagined. 2019. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Se begivenhed →

Åbent hus for turistsamarbejdspartnere
mar.
27.

Åbent hus for turistsamarbejdspartnere

Arbejder du med at formidle oplevelser for Djurslands mange feriegæster, er du ansat på en af områdets attraktioner eller campingpladser, har du en restaurant i Ebeltoft, en surfskole i Grenaa eller noget helt andet, så er du inviteret til ÅBENT HUS på Glas

torsdag 27. marts kl. 16:00-17:00.

 Vi byder på en lille forfriskning og fortæller om programmet for 2025, som blandt andet byder på særudstillingen Et sekunds stilhed, der åbner ugen inden. 

Museets direktør Mikkel Hammer Elming giver en introduktion til udstillingen og fortæller om planerne for fremtiden. Herefter har I mulighed for at opleve udstillingerne på egen hånd og besøge glasværkstedet, hvor I også kan høre mere om vores kreative ferieaktiviteter. 

 Tag dine kolleger med og meld tilbage til Pia Bittner på pia@glaskunst.dk, hvor mange, I kommer, senest 24. marts.

Vi håber, I vil benytte lejligheden til at kigge forbi og glæder os til at se jer! 

Se begivenhed →
Åbning af Et sekunds stilhed
mar.
21.

Åbning af Et sekunds stilhed

Vær med til at fejre åbningen af udstillingen Et sekunds stilhed .

Åbningstale ved museumsdirektør Mikkel Hammer Elming.

Der er gratis entré i forbindelse med arrangementet og alle er velkomne. 

Vi glæder os til at se dig.

Læs mere om udstillingen her

Anette Harboe Flensburg: "In the same dark or in another not yet imagined. 2019. Olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Se begivenhed →