Tilbage til Alle begivenheder

Julemandens værksted – kreativitet og gratis entré for børn


  • Glas - Museet for glaskunst 8 Strandvejen Ebeltoft, , 8400 Denmark (kort)

Tag venner og familie med til en sjov og kreativ dag fyldt med julehygge. Skab magiske og personlige julegaver og julepynt sammen og få det med hjem samme dag.

I Julemandens værksted kan I lave følgende:

  • GLASMALERI
    Leg med farver på glas og lav dit eget glasmaleri. Pris: 50 / 100 kr. pr. stk.

  • JULEKUGLER
    Udsmyk din egen personlige julekugle. Du kan fx indgravere en personlig hilsen eller navnet på en, du holder af eller give kuglen farver og mønstre. Glaskuglerne er mundblæste i værkstedet. Pris: 250 kr. pr. stk.

  • GLASMOSAIK
    Lav en flot glasmosaik af små farvede glasstykker. Vælg mellem runde og trekantede glas til ophæng eller firkantet i fod til vindueskarmen. Pris: 25 kr. pr. stk.


Maling og lim skal tørre min. en halv time, før I kan tage dine julekreationer med hjem. Imens kan I gå på opdagelse i udstillingerne og besøge glasværkstedet, hvor I oplever hvordan varmt, flydende glas forvandles til små juletræer og andre flotte ting lige til at sætte på julebordet. Glas BUTIK er selvfølgelig også åben, og byder på masser af håndlavede julegaveidéer.

Alle kan være med. Der er ingen tilmelding. Du bestemmer selv, hvornår du vil komme indenfor museets åbningstid kl. 10:00 – 16:00. Vi fortsætter, så længe materialer haves.

Der er gratis entré for børn denne weekend. Materialer til fremstilling af julegaver betales på museet via MobilePay.

EKSTRA JULETILBUD DENNE WEEKEND

Har du lyst til at besøge museet året rundt uden at skulle have pungen op af lommen, så har vi denne weekend et ekstra godt tilbud til dig:

Køb medlemskab af Glas KLUB til en tilbudspris på 245 kr. og få gratis entré i et helt år! Tilbuddet gælder ved køb af medlemskab med automatisk fornyelse. Husk MitID og betalingsoplysninger til oprettelse.

Glas er åben begge dage kl. 10:00 – 16:00.

Forrige
Forrige
18. oktober

Familievenlig omvisning

Næste
Næste
22. november

Åbning af udstillingen Glassy Eyes - Tove Storch