Skab dit eget smukke kunstværk af små, farvede glasstykker.
Hent inspiration i den nye udstilling Labyrinten, som er fuld af farverige billeder skabt i glas. Byg dit eget motiv op af bidder af farvet glas og lim stykkerne fast på en gennemsigtig glasplade. Når du er færdig med dit billede, afleverer du det i glasværkstedet. Her varmes glasset op i fusing-ovnen og to dage senere kan du fra kl. 13 hente dit færdige kunstværk og tage det med hjem.
Aktiviteten foregår som en gør-det-selv-aktivitet i tidsrummet kl. 10-16. Du bestemmer selv, hvornår du vil lave din fusing. Du skal dog være færdig inden kl. 16.
Der er begrænsede pladser. Køb billet på go-syddjurs.dk
Bemærk, at billetten ikke inkluderer entré til museet. Der betales entré ved ankomst.