Efter indledende eksperimenter i Glas VÆRKSTED tilbage i maj vender billedkunster Tove Storch tilbage til Ebeltoft for at arbejde på værkerne til hendes kommende soloudstilling her på Glas.
Vi inviterer endnu en gang indenfor i det kunstneriske maskinrum til et unikt indblik i skabelsen af en kunstudstilling. Udstillingen med arbejdstitlen ‘A Liquid Exchange Del. 1’ åbner til november.
PROGRAM:
Mandag kl. 14—16
Tirsdag kl. 10—16 (pause 13—14)
Onsdag kl. 10—16 (pause 13—14)
Tove Storch er en dansk kunstner der primært arbejder med skulptur, installation og tekstil.
Da hun I 2021 modtog Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens hæderpris skrev kurator Anna Weile Kjær bl.a.: »Storchs værker begynder som en grundlæggende undersøgelse af materialernes stumme formåen. Deres overflader, bæreevne og stille interaktion med omverdenen.« Læs hele portrættet her: https://nielsen-legat.dk/tove-storch/
Læs mere om Tove Storch på: www.tovestorch.net
TILGÆNGELIGHED: Der er kørestolsrampe til museet. Der er handicaptoilet ved receptionen. Der er kørestols-indgang til Glas VÆRKSTED gennem bagindgangen til haven. Kontakt gerne museet på tlf. 8634 1799 inden ankomst, så sørger vi for at der er klar.
Foto: Kasper Palsnov