Vær med til drømme, om hvordan museets have og området omkring museet skal se ud i fremtiden sammen med museets frivillige, glasmuseets venner og museets årskortholdere.
Glas inviterer alle interessede til en workshop med tilhørende frokost, hvor billedkunstner Marie Markman indsamler ebeltofternes drømme for havneområdet og museets have. Alle er velkomne, og vi har særligt inviteret de frivillige ved Fregatten Jylland, Havhaven Ebeltoft Vig, Svärtloga og Nationalpark Mols Bjerge. Årskortholdere ved Fregatten Jylland kommer også gratis ind på museet på denne dag.
Efter mødet vil Marie Markman udarbejde en udendørsudstilling i museets have med udgangspunkt deltagernes drømme. Udstillingen realiseres i efteråret og bliver det første skridt i et større projekt.
Projektet er støttet af Det Obelske Familiefond.
PRIS: Alm. entré til museet eller særlig invitation - Frokosten er gratis for tilmeldte og inviterede.
TILMELDING: Tilmelding er åben for alle og sker senest 1. juni ved mikkel@glaskunst.dk