WALKING IN THE VOID
Phillip Baldwin & Monica Guggisberg

30.04.20 – 30.05.21

Udstillingen vil få gæsten til, at rette sit blik mod vores tids udfordringer, og menneskehedens plads i universets geologiske historie.

Med udstillingen Walking in the Void, tager det amerikansk-schweiziske kunstnerpar Philip Baldwin & Monica Guggisberg livtag, med selve dét at være menneske i dag. Udstillingen der nok udtrykker sig i glas, har intentioner der rækker langt ud over det materiale og tekniske. I stedet retter udstillingen blikket mod vor tids fundamentale spørgsmål; menneskets og klodens plads i universet, og i den større geologiske historie, set i lyset af de udfordringer, vi står overfor i dag.

Således udtaler kunstnerne:
”Som de seneste begivenheder har vist, har vor civilisations skrøbelighed aldrig været så tydelig som nu. Vi befinder os på et meget vanskeligt sted og behovet for at finde en alternativ vej frem, forekommer mere og mere presserende. På trods af vor videnskabelige forståelse af verden, kan vi ikke lade være med at spørge, om vi overser det, som man i oldtiden tog for givet – en bevidsthed om universets betydning – en tankegang, som de vævede ind i deres hverdag? Ville en sådan tilgang kunne hjælpe os gennem vores nuværende eksistentielle angst og vise en vej ud af dette mørke?”

Baldwin & Guggisberg har gennem fire årtier udforsket glassets æstetiske muligheder og skabt markante skulpturer i verdensklasse. De tilhører den absolutte elite blandt samtidige kunstnere, der primært arbejder i glas. Hvor de især er anerkendte for deres arbejde med den klassiske italienske teknik battuto, der involverer dybe slibninger gennem glassets øverste lag, som blotlægger farvede lag nedenunder og herved skaber raffinerede mønstre og variationer.

Udstillingen på Glas – Museet for glaskunst markerer et skifte i parrets kunstneriske praksis. Fra udforskningen af glassets visuelle og skulpturelle muligheder, mod formulering af et stadig større symbolsk indhold til et dybfølt engagement i det 21. århundredes globale politiske og miljømæssige udfordringer.

  • Philip Baldwin blev født i 1947 i New York, USA. Monica Guggisberg blev født i 1955 i Bern, Schweiz. Baldwin & Guggisberg har arbejdet som et team siden 1980. Hvor de i tyve år havde deres atelier i Schweiz, før de flyttede til Paris i 2001. Siden 2015 har de været baseret i det landlige Wales og nyder udsigten over bakkerne, en tredje akt i en lang, nomadiskrejse. Deres arbejde er installeret i offentlige og private rum i hele Europa og USA, og de er repræsenteret i samlinger over hele verden.

  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
    Augustin Fonden
    Kund Højgaards Fond
    Beckett-Fonden
    15. juni Fonden
    Kvadrat
    The Robert Weil Family Foundation